Dykkerklubben Diving360

🤿 Vi går i dybden 🌊

Sparekassen Danmark Fonden Vendsyssel har nemlig givet en donation til dykkerklubben Diving360 💰

Pengene er blevet brugt til indkøb af fem 10-liters nitrox dykkerflasker. Disse dykkerflasker kan bruges af dykkere med fysiske eller psykiske udfordringer 🌊

Når man for eksempel har et fysisk handicap, har man også ofte en dårligere iltmætning og skal derfor bruge specielle iltflasker for at dykke 👨‍🦽

Hos Diving360 tilbyder de Dykkerterapi til personer med fysiske og psykiske udfordringer. Med de nye dykkerflasker får de mulighed for at kunne tilbyde flere en fed undervandsoplevelse 🐠

Dette gode formål er fonden stolt af at kunne støtte. Vi håber, at mange vil få glæde af det nye udstyr 💚

Henrik Jensen, der er direktør i Sparekassen Danmarks afdeling i Fjerritslev, havde æren af at overrække donationen på vegne af fonden 🤝