Kan du slå vejrmøller?
Ellers kan du måske lære det hos Tårs-Ugilt Idrætsforening – også kaldet TUI – også uden at slå dig.
TUI har nemlig fået en donation fra Sparekassen Danmark Fonden Vendsyssel til en Airtrack og en Airkile
TUI er en stærk lokal forening, der snart kan fejre sit 125-års jubilæum
Anders Sindal Møller, der er direktør i sparekassens afdeling i Tårs, havde fornøjelsen af at overrække donationen på vegne af fonden
Om han lærte at lave vejrmøller, melder historien intet om, men da Tårs afdeling har lokaler i Tårs Hallen, har han mulighed for at øve sig