Fjerritslev Handelsstandsforening

Vi støtter musikken

Igen i år kommer der gratis koncerter på Torvet i Fjerritslev hen over sommeren

Fjerritslev Handelsstandsforening har modtaget en donation fra Sparekassen Danmark Fonden Vendsyssel, der skal bruges til afviklingen af koncerterne

Henrik Jensen, der er direktør i sparekassens afdeling i Fjerritslev, havde fornøjelsen af at overrække donationen på vegne af fonden

– Vi er glade for at kunne støtte koncerterne, der er et stort tilløbsstykke både for egnens beboere og for turister i området, forklarer Henrik

Koncerterne arrangeres i samarbejde mellem Fjerritslev Handelsstandsforening, Fjerritslev Borgerforening, Vesterhavsrock og Musikkompagniet