Hjørring Håndbold

o Casper Nissen Larsen overrækker donation til unge spillere fra Hjørring Håndbold.

Donation sikrer nyt udstyr

Hjørring Håndbold oplever stor vækst – og med flere spillere på banen er der brug for mere udstyr.
Derfor har Sparekassen Danmark Fonden Vendsyssel støttet klubben med en donation på 25.858 kr. til indkøb af blandt andet ekstra håndbolde.

Bedre træning for både store og små

De nye bolde gør det muligt for flere hold at træne samtidigt, hvilket skaber bedre flow og mere aktivitet.
For de yngste spillere betyder det, at de hurtigt kommer i gang og hele tiden har noget i hænderne – en vigtig faktor for både motivation og udvikling.
De ældre og mere øvede hold får bedre mulighed for at træne skud, afleveringer og taktiske øvelser uden afbrydelser.

En klub i bevægelse

Hjørring Håndbold er en aktiv del af lokalsamfundet, og med den nye støtte kan klubben styrke rammerne om både bredden og talentudviklingen.
Donation blev overrakt af Casper Nissen Larsen, regionsdirektør i Sparekassen Danmark.

💚 Lokale penge, der gør gavn.

Skal jeres idé være det næste projekt, der får støtte? 👉