Sparekassen Danmark Fonden Vendsyssel står på mål for de frivillige.
Derfor har fonden besøgt Astrup-Sønderskov Idrætsforening.
Foreningen nyder stor opbakning til de lokale arrangementer i hallen, men mangler de frivillige hænder, det kræves at afvikle dem 🙋♀️🙋♂️
For at sikre en bæredygtig idrætsforening i et område med mange tilflyttere går foreningen derfor nu i gang med en koordineret indsats.
Efter coronaårene er antallet af frivillige i Astrup-Sønderskov Idrætsforening gået kraftigt ned, og foreningen har derfor søgt hjælp hos DGI Nordjylland.
DGI Nordjylland tilbyder i samarbejde med Sparekassen Danmark et digitalt tjek til foreninger 🔎
Hos Astrup-Sønderskov Idrætsforening sætter de gang i et projekt med digitalt årshjul og vagtplanlægning, der skal gøre det lettere at være frivillig.
Fonden havde en donation med, som skal bruges til at investere i disse digitale værktøjer 🧰
Værktøjerne skal reducere stress og administrationstid for de frivillige og øge tilfredsheden og engagementet. Med planlægningsværktøjerne vil de frivillige kunne fokusere mere på deres kerneopgaver og på at skabe en positiv atmosfære.
Gitte Jensen, der er privatkunderådgiver i Sparekassen Danmarks afdeling i Hjørring, hjalp fonden med at overrække donationen.
Vi ønsker ASIF god arbejdslyst! 💪