Billard 50

Thomas Panduro Henneberg overrækker donation til Billard 50+ på Skansen

Billard 50+ får støtte til nyt køkken

Billard 50+ i Nørresundby har modtaget 25.000 kr. fra Sparekassen Danmark Fonden Vendsyssel til opgradering af foreningens køkken. Det giver bedre rammer for fællesskab, trivsel og bæredygtighed i en forening, der samler ældre borgere til aktivitet og socialt samvær.

Socialt samvær i centrum

Billard 50+ holder til på Skansen i Nørresundby og har på kort tid udviklet sig til et stærkt lokalt fællesskab med mere end 40 aktive medlemmer – primært i alderen 50 år og opefter. Her er både spillet og det sociale samvær i centrum, og især kaffepauserne er populære.

Ud med plast og pap, ind med fællesskab

Med støtten fra Sparekassen Danmark Fonden Vendsyssel kan foreningen opgradere køkkenet, så det bliver mere funktionelt og bæredygtigt. Det betyder blandt andet, at der fremover bruges rigtige kopper og tallerkner i stedet for plastik og pap. Et nyt køkken er en investering i livskvalitet, fællesskab og miljø.

Døren er åben

Billard 50+ er åbent alle hverdage fra kl. 9 til 16.30 og tilbyder et trygt mødested for dem, der ønsker aktivitet og socialt samvær. Foreningen arbejder aktivt på at tiltrække flere medlemmer – også gerne kvinder – og et bedre køkken skal være med til at styrke rammerne for hygge, turneringer og venskabsklub-besøg.

Thomas Panduro Henneberg, souschef i Sparekassen Danmarks afdeling i Nørresundby, hjalp fonden at overrække donationen.

💚 Lokale penge, der gør gavn.

Drømmer I også om at styrke fællesskabet i lokalområdet? 👉