GVL Løkken får ny legeplads som del af grøn helhedsplan
GVL Løkken har sat gang i et ambitiøst projekt: Den grønne helhedsplan. Første etape er en ny legeplads, der bliver et samlingspunkt for hele Løkken. Sparekassen Danmark Fonden Vendsyssel har støttet projektet med 100.000 kr.
Løkkens grønne hjerte
Idrætsforeningen GVL Løkken fejrer 40-års jubilæum for Løkken Koncert og markerer det med en stor satsning: Et grønt aktivitetsområde, der skal styrke fællesskabet og skabe plads til leg, bevægelse og socialt samvær for alle aldersgrupper.
Legepladsen bliver hjertet i helhedsplanen og er designet til at være inkluderende og tilgængelig for alle – fra småbørn til ældre, fra lokale institutioner til besøgende. Materialerne er valgt med fokus på bæredygtighed og robusthed til Vesterhavets barske klima.
Helt Løkkendarisk
Projektet hylder frivilligheden og skal samle lokalsamfundet omkring aktiviteter, der fremmer sundhed, trivsel og fællesskab. Når legepladsen står klar, får Løkken et grønt frirum, hvor leg og bevægelse går hånd i hånd med socialt ophold.
Casper Nissen Larsen, regionsdirektør i Sparekassen Danmark, hjalp fonden at overrække donationen.
💚 Lokale penge, der gør gavn.
Drømmer I også om at styrke fællesskabet i lokalområdet? 👉

