SEIF Fodbold

Ny spillerboks hos SEIF Fodbold – finansieret med støtte fra Sparekassen Danmark Fonden Vendsyssel.

SEIF Fodbold får ny spillerboks som i superligaen

SEIF Fodbold i Strandby har fået 40.000 kroner fra Sparekassen Danmark Fonden Vendsyssel til en ny spillerboks. Med støtten kan klubben give udskiftningsspillerne faciliteter, der matcher superligastandard – og styrke rammerne for både ungdoms- og seniorhold.

Fuld fart på fodbolden

Hos SEIF Fodbold er der fart på udviklingen. Klubben har en voksende ungdomsafdeling med både drenge og piger, og førsteholdet spiller i Serie 2 som et af de næstbedste hold i Frederikshavn Kommune. Ambitionen er klar: at fastholde og tiltrække flere unge til en aktiv fritid i lokalområdet.

Bedre faciliteter – topmotiverede spillere

En del af strategien er at skabe gode rammer. Derfor har klubben udskiftet de gamle, slidte udskiftningsbænke med en moderne spillerboks – af samme type, som normalt kun ses hos superligaklubber. Det giver både bedre komfort og en oplevelse, der motiverer spillerne.

Med 40.000 kroner i støtte fra Sparekassen Danmark Fonden Vendsyssel har SEIF Fodbold taget et vigtigt skridt i den retning. Klubben tror på, at gode faciliteter er med til at styrke fællesskabet og gøre fodbolden endnu mere attraktiv for unge i området.

Søren Toft Jensen fra Sparekassen Danmarks afdeling i Frederikshavn hjalp fonden med at overrække donationen til bestyrelsesmedlem Martin Krüger Nielsen fra SEIF Fodbold.

💚 Lokale penge, der gør gavn.