Donation til ny trailer bringer eventyret tættere på
Sparekassen Danmark Fonden Vendsyssel har netop støttet Spøttrup Havkajakklub med en donation, der gør det muligt at investere i en ny kajaktrailer. Med traileren får klubbens medlemmer endnu bedre muligheder for at tage på spændende ture og udforske nye kyststrækninger.
En klub for alle aldre
Spøttrup Havkajakklub, med base på Gyldendal Havn i Vestsalling, rummer omkring 40 engagerede medlemmer i alderen 15 til 80 år. Klubben arbejder målrettet på at styrke og inspirere både nuværende og kommende roere med oplevelsesrige roture langs Sallings kyst.
Fællesskab på tværs af generationer
Den nye trailer skaber mulighed for at arrangere længere ture og oplevelser væk fra hjemhavnen. Det styrker både det sociale fællesskab og sammenholdet blandt medlemmerne – uanset alder.
God vind på nye eventyr
Lars Bjerre, direktør i Sparekassen Danmarks afdeling i Skive, overrakte på vegne af fonden donationen til bestyrelsen hos Spøttrup Havkajakklub.
Vi ønsker Spøttrup Havkajakklub mange gode og inspirerende oplevelser på vandet!
💚 Lokale penge, der gør gavn

