Floorball i Idrætscenter Vendsyssel i Vrå

Nye bander skaber rammer for fællesskab og aktivitet i Vrå

Sparekassen Danmark Fonden Vendsyssel har for nylig doneret midler til Idrætscenter Vendsyssel i Vrå. Donationen skal bruges til indkøb af nye floorball-bander, som vil forbedre mulighederne for både nuværende og kommende spillere.

Bedre faciliteter – flere muligheder

Med de nye bander kan floorball-spillerne nu holde boldene sikkert på banen, og samtidig bliver det lettere at invitere andre hold til turneringer og venskabskampe. Det betyder, at endnu flere får mulighed for at opleve glæden ved floorball i moderne rammer.

Plads til børn og unge i idrætscenteret

Den nuværende spillergruppe i ICV består af voksne, der ser et stort potentiale i at præsentere sporten for områdets børn og unge. Med de nye bander er der skabt grundlag for, at flere kan prøve kræfter med floorball – og at der opstår et levende fællesskab om en ny aktivitet i centeret.

På vegne af fonden havde Lars Have, direktør for Sparekassen Danmarks afdeling i Vrå, fornøjelsen af at overrække donationen. Han udtrykte stor tilfredshed med, at fondens midler kan være med til at styrke det lokale idrætsliv.

Vi ønsker alle spillere og brugere af Idrætscenter Vendsyssel rigtig god fornøjelse med de nye bander og ser frem til mange aktive og sjove timer i hallen.

💚 Lokale penge, der gør gavn

Har din forening også brug for støtte?