Nye klubtrøjer til et inkluderende fællesskab
Bowlingklubben BK Outsiders i Brønderslev har for nylig modtaget en donation fra Sparekassen Danmark Fonden Vendsyssel, som gør det muligt for klubbens medlemmer at tage hul på sæsonen i splinternye klubtrøjer.

Plads til alle i BK Outsiders
Hos BK Outsiders er det altafgørende, at klubben favner bredt og byder alle velkommen – uanset baggrund, diagnose eller økonomi. Klubbens stærke fokus på mangfoldighed og inklusion gør den til et trygt og åbent fællesskab, hvor alle har mulighed for at deltage.
Vi ønsker god fornøjelse på bowlingbanen
Casper Elefsen, direktør for Sparekassen Danmarks afdeling i Brønderslev, overrakte donationen på vegne af fonden. Klubben udtrykker stor taknemmelighed for støtten, som både styrker sammenholdet og bringer glæde blandt medlemmerne.
Vi ønsker BK Outsiders held og lykke med både træning og turneringer i de nye, flotte klubtrøjer.
💚 Lokale penge, der gør gavn
Har din forening også et spændende projekt?

