VBI Svømmeklub

Donation til lokalt initiativ: Ny svømmeklub på vej

Ny svømmeklub ser dagens lys i Vrå

I takt med opførelsen af det kommende svømmecenter i Idrætscenter Vendsyssel, som forventes at stå klar i sommeren 2026, arbejdes der nu målrettet på at etablere en ny svømmeklub i lokalområdet. Den nye klub bliver en del af Vrå-Børglum Idrætsforening (VBI) og skal være med til at styrke foreningslivet i Vrå.

Fondens donation sikrer stærk opstart

Bestyrelsen bag svømmeklubben har modtaget økonomisk støtte fra Sparekassen Danmark Fonden Vendsyssel. Midlerne skal blandt andet gå til konsulentbistand fra DGI, som bidrager med værdifuld sparring i forbindelse med etableringen af foreningen. Ydermere er der afsat penge til indkøb af T-shirts og promoveringsmaterialer, som allerede blev taget i brug ved sommerens Vrå Marked.

Fremtidens vandhunde venter i spænding

Lars Have, afdelingsdirektør i Sparekassen Danmark i Vrå, overrakte for nylig donationen til klubbens bestyrelse. Fonden glæder sig over at kunne støtte et initiativ, der styrker både sundhed, fællesskab og aktivitet i lokalområdet.

Vi glæder os til at opleve svømmeglæde i de nye bassiner, når svømmecentret åbner for alvor.

💚 Lokale penge, der gør gavn

Har din forening også et spændende projekt?