Nye ketsjere baner vejen for fællesskab og glæde
Sparekassen Danmark Fonden Vendsyssel har for nylig støttet Frederikshavn Badmintonklub med en donation, der gør det muligt at anskaffe nye ketsjere. Det betyder, at klubben nu bedre kan tilbyde gæster og potentielle medlemmer at låne udstyr og dermed sænke barrieren for at prøve sporten.
”Fredagshygge” og nye muligheder
Med det nye initiativ ”Fredagshygge” inviterer klubben til uformelle og hyggelige introduktioner til badminton. Her er der fokus på, at endnu flere kan opleve glæden ved sporten i en afslappet atmosfære, hvor sammenholdet og det sociale er i centrum.
”FerieFjer” – Aktivitet i alle ferier
Ud over de faste ugentlige arrangementer tilbyder klubben også ”FerieFjer” i alle skoleferier, hvor både børn og voksne kan komme forbi og prøve kræfter med fjerboldspillet.
Støtte til aktive fællesskaber
De nye ketsjere skal sikre, at:
- Flere generationer kan spille sammen på samme tid.
- Nye spillere får en bedre oplevelse med en ny og god ketsjer.
- FBK er med til at skabe mere bevægelse i lokalsamfundet og derved
- højne folkesundheden.
- Spillerne kan spille mere sammen på tværs af køn og kultur.
- Skabe nyt og bedre sammenhold og flere frivillige.
- De unge får flere venner og større sammenhold, når det bliver billigere og nemmere at tage venner, bekendte og familie med til badminton.
Lokale indkøb skaber værdi
De nye ketsjere vil blive købt lokalt i Frederikshavn, hvilket er helt i tråd med fondens ambition om at styrke lokale erhvervsdrivende. På den måde sikres det, at støtten gør gavn i flere led og skaber merværdi i nærområdet.
Erhvervsdirektør Lars Holbæk Jespersen fra Sparekassen Danmark i Frederikshavn deltog i overrækkelsen af donationen til klubben. Vi ønsker Frederikshavn Badmintonklub mange gode oplevelser og styrket fællesskab med de nye ketsjere – og glæder os over at bakke op om det lokale foreningsliv.
💚 Lokale penge, der gør gavn
Har din forening også et spændende projekt?

